Flamencoord til en første aften

Cante, baile og toque

UNESCOs optagelse nævner tre grene inden for flamenco: cante for sang, baile for dans og toque for instrumentalspil. Ordet toque refererer til guitaren, og Wikipedia kalder guitaristerne for tocaores. Til et show vil du som regel finde alle tre sammen på scenen, med sangeren og guitaristerne siddende og danserne foran. Kendskab til de tre ord gør det lettere at følge programnoter og samtaler bagefter.

Palo

En palo er en af flamencos traditionelle musikalske former. Wikipedia siger, at ordet i andre betydninger betyder en pind eller en kortfarve, og her betyder en kategori. Hver palo identificeres ved træk som sin rytme, toneart, versetype og oprindelse, og Wikipedia beskriver systemet som populært og til tider inkonsekvent. Et show bevæger sig gennem flere palos, og derfor kan en enkelt aften føles højtidelig i det ene stykke og festlig i det næste.

Compás

Compás er den rytmiske cyklus, der holder et flamenco-stykke sammen. Ifølge Wikipedia holdes cyklussen uden en guitarist ved håndklap eller knoer mod et bord. Den beskriver tre grundlæggende taktarter: binær, ternær og en cyklus på tolv slag. Du behøver ikke at tælle med. Ved at se på guitaristens hånd og lytte til klappene vil du opdage, hvor slaget ligger, og dansernes fodarbejde svarer igen.

Palmas og jaleo

Palmas er håndklap, og de findes i to farver. Wikipedias opslag om jaleo dækker klappene og de opmuntrende tilråb, der driver kunstnerne frem, hvor olé er det mest kendte råb. Hule hænder giver en dæmpet, hul lyd, og stive fingre mod håndfladen giver et skarpt smæld. På en tablao er det ofte kunstnerne, der sidder bagerst, som står for dem, så den klappen, du hører, er en del af musikken, ikke en opfordring til publikum om at stemme i.

Duende

Wikipedia definerer duende som en forhøjet tilstand af følelse og udtryk, ofte forbundet med flamenco, og siger, at digteren Federico García Lorca først udviklede dens æstetik i et foredrag i 1933. Den beskriver det som en fysisk og følelsesmæssig reaktion på en særligt udtryksfuld optræden. Du kan ikke booke det eller love det. Udøvere og lyttere griber efter ordet, når et stykke holder op med at være teknik og tager rummet.

Bulería

Buleríaen er en hurtig form med tolv slag. Wikipedia sporer den til romanifolket i Jerez i 1800-tallet og fortæller, at den ofte afslutter en sammenkomst. Den beskrives som den stil, der giver størst frihed til improvisation. Spillestedets hjemmeside fortæller, at deres show slutter med en fælles bulería med alle kunstnerne på scenen, og det er den del af aftenen, hvor energien topper.

Sevillanas

Sevillanas er folkesange og -danse fra Sevilla-området, der stammer fra den ældre seguidilla. Wikipedia fortæller, at de især høres på markeder og festivaler, og at folk, der vil danse flamenco, som regel begynder med at lære dem. Det tilføjes, at besøgende ofte forveksler dem med flamenco, fordi de er livlige og fulde af drejninger. Spillestedet siger, at showet slutter med dem, så du møder byens dans i de sidste minutter.

Læs næste: El Patio Sevillano: showet